Min første rejse ...
var til Stockholm i 1977, da jeg var 3 år, og jeg kan huske én bestemt scene. Jeg er vokset op i et akademikerhjem, hvor man siger, at »vi har argumenterne, og de andre har pengene«. Derfor havde mine forældre lært mig at sige: »De rige svin har mange glæder«.
I tunnelbanen i Stockholm kom en kvinde hen og gav mig en femmer til en is. Sammen med mine forældre købte jeg en is, og lige i det øjeblik, jeg fik isen, sagde jeg: » Vi rige svin har mange glæder«. Jeg troede, at de ville blive enormt glade, fordi jeg havde lært lektien, men jeg kunne se på dem, at det var helt galt.
Rejseminder: »Da vi slukkede lyset, myldrede det frem med kakerlakker«




























