Skuespillers rejseminder: »Altså, vi er jo ikke idioter, men nysgerrige med stort N«

Kalenderstart. I dag begynder nedtællingen til jul for alvor, og DR og TV 2 sender første afsnit af deres jule kalender. Skuespiller Benedikte Hansen kan opleves i TV 2’s Tvillingerne og Julemanden, hvor hun spiller arkæolog og museumsinspektør.
Kalenderstart. I dag begynder nedtællingen til jul for alvor, og DR og TV 2 sender første afsnit af deres jule kalender. Skuespiller Benedikte Hansen kan opleves i TV 2’s Tvillingerne og Julemanden, hvor hun spiller arkæolog og museumsinspektør.
Lyt til artiklen

Min første rejse ...
gik til Bornholm sammen med min mor, far, mine søskende og min mormor. Det var i 1961, jeg var 3 år gammel, og den rejse er den første erindring fra mit liv. Jeg husker, at jeg måtte få solbriller, og at der var noget, som hed Krølle Bølle-is.

Min bedste rejse ...
er svær at udpege, fordi jeg har rejst rigtig, rigtig meget, og jeg har faktisk tænkt på, om det skyldes, at min første erindring netop stammer fra en rejse.

Men jeg har været på to store rejser, og det er nok også de bedste rejser: en to måneder lang rygsæksrejse til Asien i 80’erne og mange år senere en bilferie i Calabrien i Italien, hvor min daværende mand og jeg bare kørte ud i det blå.

LÆS OGSÅ Rejseminder: Strid om vasketøj endte med en trukket kniv

Min værste rejse ...

kan jeg ikke sætte sted på, men jeg har et par gange oplevet at skulle på en uges ferie med min kæreste for at slappe af og bare have det dejligt, og så endte det i stedet med, at vi sad og skændtes. Og der findes jo ikke noget mere meningsløst!

På rejser medbringer jeg altid ...
stearinlys. Jeg elsker at skabe et hjem der, hvor jeg slår mig ned. Hvad enten det er i en hytte eller på et hotelværelse, hører der sig levende lys til, og jeg har sådan et rejselysestagesæt, som man kan skrue fra hinanden.

Min favoritrejsepartner ...
har været mine skiftende ægtemænd – det at rejse har været noget stort, vi har haft sammen. Og så er det min veninde Pernille Højmark, som jeg har rejst med hele mit liv. Vi får eventyrgenet i gang hos hinanden.

Der findes ikke nej i vores optik, og det bringer os altid rundt om det næste hjørne og ud i de mest utrolige situationer. Altså, vi er jo ikke idioter, men nysgerrige med stort N, og vi morer os meget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her