Rejseminder: Libanons bedste måltid koster otte kroner

Helen Hajjaj ville ønske, at man i Danmark lavede mad med samme stolthed som i Libanon.
Helen Hajjaj ville ønske, at man i Danmark lavede mad med samme stolthed som i Libanon.
Lyt til artiklen

Min første rejse …
gik til Danmark. Jeg er født i Libanon og var to måneder, da min mor tog mine brødre og mig på sommerferie til Danmark. Det gjorde hun jævnligt, indtil borgerkrigen blev for slem, og vi flyttede til Danmark.

Den første rejse, jeg husker, var to uger på Cypern, da jeg var 6 år. Min far kommer fra en typisk arabisk familie med masser af søskende og børn. Det lykkedes at samle næsten hele familien, omkring 30 eller flere. Det var sidste gang, familien var samlet på den måde - selv min farmor var med, og hun rejste ellers ikke.

Der var en kollektivfølelse. Det var helt fantastisk at løbe rundt og lege med fætre og kusiner, og når det var frokost, var det lige meget, om jeg gik hjem til min mor og fik en sandwich eller til en af mine fastre.

LÆS REJSEMINDERFødevareministerens værste ferieminde: Kæmpe brag og lysglimt på flyveturenMin bedste rejse ... var i 1992, da jeg som 11-årig var i USA med mine forældre, da Clinton blev valgt som præsident første gang. Der var mange ting, jeg følte, jeg kendte så godt, som jeg fik mulighed for at opleve - som at købe en donut, hvilket man ikke kunne i Danmark på det tidspunkt. Vi ankom til halloween, og jeg var med ude at trick or treate, som jeg havde set på film, men aldrig oplevet. Det, jeg husker som de to største ting ved den tur, var halloween, og at de var så langt foran i tv-serien 'Beverly Hills 90210'. Da jeg kom hjem, vidste jeg, at Brenda og Dylan slog op, og Dylan fandt sammen med Kelly, men det var der jo ingen, der troede på, da jeg fortalte det i skolen.

LÆS REJSEMINDERChristian Jungersen: »Alle på hotellet troede, jeg var gigolo«Min værste rejse … var til Libanon i 1993, da min far og jeg tog derned. Det var meget overvældende. Det var første gang, efter at vi var flyttet fra borgerkrigen. Jeg havde altid hørt, hvor fantastisk der var, så det var ret stort for mig. Jeg havde et billede af, at det var paradis på jord. Da vi så kom derned, var det det stik modsatte. Det var to år, efter at borgerkrigen var slut, og intet var genopbygget, de fleste bygninger var stadig udbombede, og folk smed affald over det hele, så gaderne lignede lossepladser. Min far var meget nervøs - han havde ikke kunnet tage dertil tidligere, fordi han var på syrernes blackliste, så meget af tiden, vi var der, brugte han på at tage rundt på forskellige kontorer og tale med folk. Jeg sad så i min farmors lejlighed og talte ikke arabisk, mens hun ikke talte engelsk. Mit bedste feriemåltid ... Generelt er Libanon fantastisk, når det kommer til mad.. Noget af det bedste er en kyllingeshawarma på en grillbar i Beirut, der hedder Barbar. Da jeg fik den første bid, var det lige før, jeg fik tårer i øjnene over, hvor godt den smagte. Den koster 8 kroner, og det er bare kyllingekød, hvidløgsaioli, syltede agurker og pomfritter. Man kan få shawarma over det hele, men lige præcis den her er bare bedst. Det er lidt ærgerligt, at man på shawarmasteder herhjemme ikke har den stolthed over, hvordan det smager. Det med salat og cremefraichedressing ville man jo aldrig bruge dernede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her