Den rejse, der har gjort størst indtryk på mig, er ...
øhop til Grækenland med familien som treårig. Selv om jeg ikke var så gammel, kan jeg huske sindssygt meget. Familien havde meget få penge, så vi sov af og til på strande, hvor vi brugte vores tøj som dyner. T-shirts, underbukser og håndklæder lå fordelt på vores ben og arme, og det var så hyggeligt. Jeg hørte ’Petite Fleur’ med sopransaxofonist Sidney Bechet, som en eller anden græsk radiokanal spillede flere gange mens vi var af sted.
Jeg kan bedst lide at rejse ...
med min hustru Ann, og vores børn, Astrid og Viola. Vi rejser gerne til storbyer. Jeg havde min ældste datter med til New York, da hun var 11 år. Vi var af sted i 10 dage og at opleve, hvordan hun sugede hele byen til sig i en mundfuld var noget af det skønneste.
Jeg vil aldrig rejse til ...
steder, som mine politiske holdninger ville byde mig imod – diktaturer, hvor folk lever i frygt, f.eks. Saudi-Arabien. Jeg har sagt nej til at spille der før af de årsager.
På ferien ...
glemmer jeg tiden. Så kan man pludselig tage sig i, at man kommer til at kede sig ind imellem. Men ellers lader jeg bare tilfældet råde.
Jeg kan bestille øl på ...
spansk, tysk, fransk og engelsk. Det er de sprog, jeg klarer mig med ude i verden. Og de skandinaviske, selvfølgelig.
Mit mest mindeværdige feriemåltid ...
er jomfruhummergilde, som vi altid holder på Læsø, når vi er deroppe i vores hus.
Jeg elsker at lave med med gode, friske råvarer, og jomfruhummerne er der stort set hele året. Hele vores store familie har sammenlagt fire huse på Læsø, så nogle gange er vi rigtig mange generationer samlet til gildet.
Min bedste musikoplevelse på en rejse ...
var sidste år i november, da jeg rejste til New York udelukkende for at høre en af mine helt store helte, Stevie Wonder, opføre hele sit fuldstændig fantastiske og legendariske dobbeltalbum ’Songs in the Key of Life’. Vi sad på tredje række i Madison Square Garden – og det var out of this world.
HOTELTJEK
Det dummeste jeg har gjort på en rejse ...
var efter en turne i Frankrig med min kvartet, hvor vi havde optaget samtlige vores koncerter på minidisc – det var koncerter, som vi selv syntes var gået forrygende godt. Jeg var sikker på, at jeg havde materiale til mange live-albums. Da vi skulle flyve hjem fra Paris, lagde jeg både minidisc og alle optagelser ned i kufferten, som blev tjekket ind og sendt i lastrummet. Da kufferten kom frem i Københavns Lufthavn, havde den været brudt op – og ikke bare minidisc-optager, men desværre også alle optagelserne var stjålet. Musikken er flygtig som skrevet i sand. Og nu var den så væk for altid.
Det irriterer mig mest på rejsen ...
når jeg møder folk, der er ufleksible. Det kan for eksempel være lufthavnspersonale, der insisterer på, at jeg ikke kan have min saxofon med i flykabinen – selv om jeg ved, at den godt kan være oppe i bagagerummet.
Det mest mindeværdige hotel jeg har boet på ...
er Hotel de Paris i Monaco. Jeg var inviteret til at spille koncert i Monacos casinos vidunderlige koncertsal i forbindelse med deres jazzfestival for nogle år siden. Og jeg boede i den anledning på det vildeste hotel, Hotel de Paris, hvor jeg havde to gigantaltaner lige ud til Middelhavet og egen michelinstjernekok til at lave omelet om morgenen. Vi boede der i tre nætter – for at spille én koncert ... Så luksuriøst er det altså sjældent.
Jeg rejser altid tilbage til ...
Læsø, Paris og New York – tre af de mange steder, jeg aldrig bliver færdig med.
