Du kan roligt finde badebukser og svømmefødder frem, for vandet ved de danske strande og i søerne har det fremragende, og snart har varmen også fået så meget fat, at temperaturen er til at holde ud for de fleste.
Kun én af 118 danske søer overholdt i 2011 ikke EU's krav til badevand, viser en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. Af Danmarks 1.012 strande var det blot 39 strande, som ikke levede op til kravene.




























