Allerede mindre end et minut efter, jeg er dykket ned under vandet, dukker de første farverige fisk frem. De svømmer langs med, ind mellem eller rundt omkring de lige så farvestrålende koraller.
Jeg svømmer henover en kæmpe muslingeskal med lysende kobolblåt indre og iagttager, hvordan den lukker sine skaller en lille smule sammen, idet min krop skygger for solen, der stråler ned gennem det klare havvand.


























