Desværre er verden skruet så uretfærdigt sammen, at verdens smukkeste, mest luksuriøse og ekstravangante resorts også er hysterisk dyre og uden for menigmands rækkevidde. Sitet Hotel & Resort Insider har fundet seks af de allerdyreste strandhytter, og dem kan du læse mere om herunder. Vi tager de ’billigste’ først.
Altamer Resort – uhæmmet caribisk ekstravagance
Hvor? Anguilla, Caribien Pris: Cirka 23.900 kr. for en nat Hvis du en gang kommer til Caribien med en pæn slat penge på lommen, så skal du prøve at tage ud til Anguilla, der er en af de nordligste øer i Leeward Islands. Her finder du ø-paradiset Altamer, hvor arkitekten med det James Bond-agtige navn Myron Goldfinger har tegnet tre boliger, The Russian Amethyst, The Brazilian Emerald og The African Sapphire. Den sidste er den dyreste og her får du 1.300 m2 uhæmmet luksus at boltre dig på. Eksempelvis hjemmebiograf, tennisbaner, elevator og en gennemført afrikansk stil i indretningen. Se mere om Altamer Resort




























