Sangria og solbadning, Champagne og canapéer eller kaffe og kultur. Uanset hvad du er til, så er det blevet billigere at bo på hotel i danskernes foretrukne ferielande som Spanien, Frankrig og Italien.
Hotelpriserne i Europa er nemlig raslet ned, viser den årlige 'Hotel Price Indeks'-undersøgelse fra hotelsøgemaskinen Hotels.com. Især Spanien, som er det land i Europa, som danskerne besøger mest i deres ferier, er priserne styrtdykket i løbet af det seneste år.




























