'One look and you're hooked, four taps and you're booked'. Med det slogan har en af de to store giganter på markedet for hotelbookning på nettet, expedia.com, netop lanceret en gratis applikation, der skal gøre det muligt for sitets brugere at booke hotelværelser direkte på mobilen. Det skriver The New York Times.
Med den nye app får brugerne mulighed for at søge blandt 130.000 hoteller i mere end 200 lande. Med app'en kan man også tjekke, hvilke hoteller der er ledige, undersøge vurderingen fra TripAdvisors brugere og se en række billeder fra hotellet. Ifølge expedia.com kræver det, jævnfør sloganet ovenover, kun fire klik at booke et hotelværelse.




























