Vi valfarter til USA

MAGNET. Golden Gate-broen fører til San Francisco, som er danskernes favoritby nr. 2 i USA, kun overgået af New York.
MAGNET. Golden Gate-broen fører til San Francisco, som er danskernes favoritby nr. 2 i USA, kun overgået af New York.
Lyt til artiklen

I det 19. århundrede var Amerika det forjættede land, for Danmark og vore nordiske brødres fattige. I det 21. århundrede virker USA fortsat som en magnet på velfærdsdanskere, som år efter år sætter nye rekorder i besøgstal. Invasionen nåede et nyt højdepunkt sidste år, da 258.788 danskere besøgte USA. Det er ny rekord ifølge den amerikanske ambassade i København. Den hidtidige rekord på 256.000 blev sat i 2008, mens besøgstallet faldt til 245.623 i 2009, nok på grund af krisen. Stigningen vil fortsætte ifølge prognoserne og det ikke alene i år, siger direktør Karin Gert Nielsen fra Atlantic Link, som promoverer en lang række amerikanske stater i Danmark: »Den årlige stigning frem til 2015 vil være fra 2 til 4 procent, og i 2015 forventer vi at nå op på 290.000 danske besøgende i USA. Her og nu har det også betydning, at dollarkursen er lige omkring de 5 kroner. Især bliver det endnu mere lukrativt at komme på forlængede weekender til f.eks. New York. Langt flere danskere vil føle sig fristet af impulskøb på grund af den lave dollarkurs«, siger hun.

13 insidertips til New Yorks fedeste butikker Karin Gert Nielsen peger også på Københavns Lufthavnes top-25 over uservicerede ruter – altså destinationer, hvor der ikke er direkte fly til diverse lufthavne – hvor USA er repræsenteret med ikke færre end seks byer. Los Angeles er nummer 1 med 68.812 passagerer, som måtte bruge et eller flere stop for at nå frem til vestkystbyen. Se den nye guide til Los Angeles her San Francisco er nummer 2 med 60.190, mens Miami er på fjerdepladsen med 56.806 passagerer, der har begyndt turen i København. De øvrige amerikanske byer på listen er Orlando, Boston og Seattle. Vore nordiske brødre er lige så forgabte i USA. I 2010 valfartede 1.002.779 svenskere, nordmænd, finner, islændinge og altså danskere over Atlanterhavet – en stigning på 10 procent i forhold til året før. I direkte antal besøg ligger Norden nummer 4 efter England, Tyskland og Frankrig og med Italien på femtepladsen, men hvis tallet sættes i forhold til indbyggertallet, rykker Norden op som nr. 2 efter Storbritannien. Det forhold vil Karin Gert Nielsen – der også er nyudnævnt direktør for interesseorganisationen Discover America, som skal udbrede kendskabet til USA og formidle kontakter mellem rejserelaterede virksomheder i USA og Norden – bruge, når hun skal argumentere for, at amerikanerne skal bruge flere dollar på turistfremmende initiativer og markedsføring i Norden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her