1. Skodsborg Kurhotel – Nordsjællands gamle kursted
Dyrehavsbakken har åbent, karrusellerne kører rundt – men der findes et alternativ lige rundt om hjørnet. På Skodsborg Kurhotel & Spa, der har eksisteret som kursted i over 100 år, er der mulighed for at slappe af og forlyste sig med vandmassage, varmt- og koldtvandsbassiner, romersk dampbad og sauna. Kombiner det med yoga og pilates – eller gå i krig med Skodsborgs sunde spakøkken. Priserne ligger på et middelniveau, så også andre end folk i whiskybæltet kan være med.
Skodsborg Kurhotel & Spa, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg, tlf. 45 58 58 00.
2. Samadhi spa – Wellness i herskabslejlighed Kropspleje, mental afslapning og gastronomi. Samadhi ligger på 1. sal i en gammel herskabslejlighed midt i København og tilbyder massagemenuer fra bund til top, aromadampbad med troperegn, blomsterbad med blødgørende olier – og meget andet. Der følger champagne, smoothies og frisk frugt med, og par har mulighed for at forkæle sig selv med en Kama Sutra-aften med tapas, privat suite, boblevand og chokoladefondue. Deluxe-pakken koster 2.600 kroner pr. person, men massagepriserne er SU-venlige. Samadhi Spa, Nørregade 18, 1., København K, tlf. 33 91 10 90.
Kama Sutra og kamelsafari – klik her for spændende oplevelser i vores guide til Indien




























