Naturskøn ferieø er livsfarlig for letsindige turister

Farligt. Levadastierne på Madeira er smalle og kliner  sig ofte op ad klipperne. Og der er ingen garanti for, at der  er et rækværk ud mod slugten.
Farligt. Levadastierne på Madeira er smalle og kliner sig ofte op ad klipperne. Og der er ingen garanti for, at der er et rækværk ud mod slugten.
Lyt til artiklen

Umiddelbart ligner Madeira et af de mest fredsommelige feriemål, man kan forestille sig: Masser af blomster overalt, god mad, ofte hentet direkte op fra havet og milde temperaturer på 17-25 grader det meste af året. Men det kan også være en meget udfordrende ø, hvis man går på udforskning i det vidt forgrenede net af vandrestier. De kan være mere farlige, end man umiddelbart tror. To danske kvinder omkom under en vandretur på Madeira i juledagene, og de var endda begge erfarne vandrere, der havde forberedt sig grundigt på de ture, de havde udvalgt.

LÆS ARTIKEL Snør vandrestøvlerne: Her er 10 fantastiske rejser til fods

Det er især de såkaldte levadaer, der kan byde på ubehagelige overraskelser. Levadaer er vandingskanaler, som snor sig i et 1.500 kilometer langt net rundt på Madeira. De blev i 1400-tallet hugget ind i klipperne, og der er smalle stier langs selve kanalerne. Undertiden mangler der et rækværk, og så kan der være et frit fald på 20 meter eller mere.

Lise Havsholm, der har arrangeret vandrerejser rundt om i Europa i 24 år, holder sig ikke tilbage med at udpege Madeira som et sted, hvor det kan være farligt at vandre. Hun har gjort den erfaring, at mange danske vandrere slet ikke er forberedt på de strabadser, der venter dem:

For lidt erfaring
»Det er ikke nok at have vandret herhjemme med Dansk Vandrelaug i 20 år. Det er noget helt andet på Madeira. Danskere er generelt ikke trænede vandrere. Hvis man spørger en østriger, hvor lang tid en bestemt tur tager, vil han sige to timer. Men en dansker er fire timer om det«, siger Lise Havsholm fra rejsebureauet Sweet Spots for Walking & Wellness.

Hun siger, at den typiske Madeira-turist er omkring 60 år. Øen prøver at tiltrække yngre gæster, men det er tilsyneladende ikke sket i synderligt omfang. Det er som nævnt aldrig voldsomt varmt på Madeira, men Lise Havsholm siger, at det er meget nødvendigt at drikke rigeligt undervejs for at undgå dehydrering:

»Der er et problem med ældre kvinder. De vil ikke drikke vand undervejs, for så skal de jo tisse, og det kan man ikke ude på vandrestien«.

LÆS ARTIKELSmukke naturfænomener der er værd at rejse efter Dehydrering kan give svimmelhed eller manglende orienteringsevne, og det kan blive fatalt, hvis man er nødt til at vende om på en snæver levada-sti eller i en mørk tunnel, hvor man slår hovedet, hvis man prøver at gå oprejst. Derfor råder eksperter også til, at vandreture foregår med en guide eller andre, der kender farerne undervejs. Lise Havsholm har selv prøvet at stå på en smal sti på Madeira, mens et jordskred gik i gang. Jorden bevægede sig under hende, og i sådan en situation kan det hele eller halve af vandrestien pludselig smuldre eller forsvinde. Hun siger dog også, at myndighederne er hurtige til at udbedre skader på stierne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her