Vartegnet for julemarkedet i Rostock er Nordtysklands største Weihnachtspyramide. Julepyramiden minder om de gammeldags englespil, hvor varmen fra stearinlys får propeller samt engle, geder, æsler, de vise mænd, og hvad der ellers måtte befinde sig i pyramiden eller englespillet, til at dreje rundt.
LÆS OGSÅ Læserne tipper: Europas bedste julemarkeder
Pyramiden på Neuer Markt i Rostock drives af el og er med sine 21 meter ikke nem at have med hjem i kufferten.
Det har Helmut Klenke imidlertid råd for, idet han sælger pyramider og andet træskærerkunst i alle størrelser helt ned til 8-10 centimeter fra sin bod Himmlische Geschenke på gågaden Kröpeliner Strasse.



























