Anuradhapura
Fra år 380 f. kr. og mere end 1.000 år frem regerede de sinhalesiske konger fra denne by midt i landet. Byen ligger spredt ud over et stort område, så lej en cykel og tril rundt og se ruinerne af buddhistiske pagoder, paladser, store udgravede vandreservoir og Buddhastatuer. Se blandt andet det hellige bodhi træ (Sri Maha Bodhi), som skulle være mere end 2.500 år gammelt. Træet var oprindeligt en stikling fra det træ, Buddha sad under, da han opnåede oplysning, og træet minder om den store indflydelse, buddhismen har spillet på kongebyen og Sri Lankas historie. Bodhitræer anses af buddhister for at være hellige, så tag sko og hat af, inden du træder ind under det.
Læs mere på www.explorelanka.com


























