Allerede nu er der udsigt til markant mangel på hotelværelser under næste sommers olympiske lege i London, og derfor kan man vente en nyskabelse på Themsen: flydende hoteller.
Det vil sandsynligvis være i form af store krydstogtskibe, for eksempel ’Queen Elizabeth II’, der blev taget ud af normal sejlads i 2008, og som siden har ligget som hotelskib i Dubai, skriver Aftenposten.




























