Hoteller i tysk storby-favorit bliver pludselig dyrere

Lyt til artiklen

En ny afgift rammer hotelgæster i Hamburg fra nytår. Turister skal nemlig betale mellem 50 cent og fire euro (ca. 4-30 kroner) per overnatning. Den lave takst gælder for overnatninger, der koster op til 25 euro (ca. 190 kroner) – de høje takst gælder for de dyrere hoteller. Hamburg er ikke verdens billigste hotelby, så det er nok kun hostels og overnatningssteder for rygsækrejsende, der kommer ned på den lave takst.

LÆS OGSÅ Turister slipper alligevel for særlig hotelskat

Den nye afgift er dog behæftet med en særregel, der formentlig vil afstedkomme mange diskussioner mellem hotelgæst og personale: Afgiften gælder ikke forretningsrejsende, skriver den tyske rejseorganisation Adac.

Retssag skal fjerne afgift

Vi gætter derfor på, at mange børnefamilier vil stå ved hotelskranken og påberåbe sig, at de er på forretningsrejse, og så kan hotellet ikke gøre så meget. En tidligere tysk dom fra en retsinstans i Gelsenkirchen har nemlig slået fast, at hotelpersonalet ikke har ret til at bede om oplysninger fra hotelgæster, der kan fastslå, om de rejser privat eller på forretning.

Hotelbranchen kan ikke lide den nye afgift, og der ventes hurtigt at komme en retssag for at få den fjernet. Den nye afgift i Hamburg skal efter planen inddrive ca. 90 millioner kroner årligt til byens pengekasse.

LÆS OGSÅ Nu skal du betale turistskat i Venedig

Andre tyske byer har allerede sådan en afgift, nemlig Köln, Bremen, Oldenburg og Trier. Berlin og München har haft planer om en tilsvarende afgift, men den blev skudt ned.

Edinburgh i Skotland er et eksempel på en anden by, der har haft planer om en lignende hotelafgift. Det har været debatteret i byen i 10 år, og en afgift, der skulle være trådt i kraft i år, kunne have indbragt 46 millioner kroner om året, og de penge skulle bl.a. have været brugt til at støtte byens forskellige festivaler. Men dette projekt blev forhindret af hotelbranchen, som frygtede, at afgiften ville skræmme turister væk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her