Nostalgi møder den ypperste teknik i den nye Londonbus, der er begyndt at rulle rundt på gaderne i den britiske hovedstad.
Den nye bus vækker minder om tidligere tiders Londonbus, og samtidig er den topmoderne – den kan nemlig køre på elkraft, så den ruller næsten helt lydløst rundt i gadebilledet. Den nye bus, der indtil videre kun har det lidt kliniske navn New bus for London, er en dobbeltdækker, men dem er der mange af i London i forvejen. Men den nye bus genopliver den åbne platform bagtil, hvilket betyder, at man kan hoppe af og stige på mellem stoppestederne.





























