Det er som at bevæge sig rundt i et stort bymuseum. Gaderne er som støvsuget for folk, og en enkelt sortklædt kvinde, der fejer foran sin opgang, er ene om at bryde stilheden.
Selv den statelige hovedgade, Corso Vittorio Emanuele, med de smukke gamle bygninger og de sirligt ornamenterede smedejernsaltaner er så godt som mennesketom.




























