Bare fordi en by er landets største og måske endda også den mest kendte, betyder det ikke nødvendigvis, at den er hovedstaden. Lonely Planet har kastet et blik verden rundt og fundet frem til 10 byer, som har alle de kvaliteter, man kan forvente af en hovedstad – men som mangler titlen.
1. New York i stedet for Washington, USA
Godt nok har Washington æren af at huse præsidenten og hele det politiske apparat, men det kulturelle og finansielle centrum ligger inden for New Yorks verdensberømte skyline. Døgnet rundt giver gaderne genlyd af de mere end 160 forskellige sprog, der tales her, blandt andet takket være FN’s imponerende hovedkvarter, der har til huse her. Så hvorfor egentlig ærgre sig over ikke at være nationens hovedstad, når man til gengæld kan være centrum for resten af verden.


























