Der er garanti for, at værelserne på det nordsvenske Ice Hotel ikke er ens år efter år. Hotellet smelter nemlig efter hver sæson. Derfor er der heller ikke nødvendigvis det samme antal værelser hver sæson, men der er normalt ca. 65.
Ice Hotel i Jukkasjärvi er netop gået i gang med sin 26. sæson, og som altid har flere af værelserne fået et ganske særpræget udtryk. I et af værelserne er der i år hugget en elefant ud af isen, men hvordan den lige hænger sammen med den nordsvenske natur er ikke forklaret.




























