Går den næste tur til Berlin i en forlænget weekend eller en hel uge med familien, er det måske noget med en stor, smuk lejlighed i Mitte for 120 euro per nat? Eller hvad med en majestætisk flot lejlighed på selve Kudamm‘ for 115?
Selv om bystyret i Berlin fra 1. maj ændrede loven, så det i princippet er ulovligt at leje sin lejlighed ud som feriebolig, er der stadig masser af tilbud at hente hos portaler som Airbnb eller Wimdu, hvis man har lyst til nogle dage i den attraktive, tyske hovedstad.




























