Duften af søde vafler blander sig med muslinger, der simrer i vin. På de gamle, brune værtshuse smager stamgæster og ølturister sig gennem Belgiens mange hundrede forskellige bryghuse.
Foran chokoladebutikkerne danner der sig allerede fra morgenstunden lange køer, og pommes frites-boderne tiltrækker både søvndrukne arbejdere på vej hjem fra nattetjansen og embedsmænd, der er med til at holde Europas hjul i gang.




























