Vartegnet i Andorras hovedstad La Vella ligner en moderne Gaudi-konstruktion parret med Seglet i Dubai. Et enormt kantet glastårn er landet midt i et metalrumskib med lydløse udvendige elevatorer, der suser op og ned.
Nu kunne man måske forestille sig, at sådan en ’her kommer jeg’-bygning rummer landets domkirke, måske et parlament eller et rådhus for den lille by tre timers kørsel nord for Barcelona.




























