Om sommeren ser en skibakke næsten uhyggelig ud. Stoleliftene dingler spøgelsesagtigt i vinden over de grønne bakker, der står forladte og ensomme hen. Pisterne venter kun på vinteren, kulden og sneen, så der igen kommer liv på bakkerne.
Sådan har det i hvert fald været tidligere. Men på flere skisportssteder begynder man nu at udnytte de stejle bakker om sommeren. Det logiske ræsonnement er, at det er økonomisk smart at tjene penge både sommer og vinter.




























