Den hvide minihejre sidder i et højt træ lige ved floden. Richard, der er naturguide og kaptajn på båden, vi sejler med, lader blikket skanne flodbredden. Hejren er nemlig et tegn på, at der er et stort dyr i nærheden.
»Den holder sig til de store dyr. Når de går, stamper de insekter op, som den spiser«, forklarer han og styrer båden så tæt på kanten, at blade fra buske og træer ved flodbredden knaser mod dens front.




























