Knoerne bliver hvide, mens vi klamrer os til klippevæggen, og nede i vandrestøvlerne krummer tæerne sig sammen i et forsøg på at gribe fat i den smalle klippeafsats. Fem meter under os har floden boret sig dybt ned i kløften og gjort enhver passage umulig. Derfor klatrer vi nu hen ad klippesiden ind mod bunden af en kløft her i Karijini National Park i Nordvestaustralien.
"Gå forsigtigt frem. Hold fast med hænderne," råber 59-årige outback-veteran Terry Brewin, der guider gruppen gennem kløften.




























