Med sine knap 100 meter er Landscape Arch den længste klippebue i Arches National Park i Utah, USA. I 1991 løsrev et 18 meter stort stykke af klippen sig og faldt ned, så man i dag ikke længere kan gå helt op under buen.
Lyt til artiklen
Henter...
Vi hopper op på en glat klippe og smyger os langs et smalt fremspring med kroppen lænet helt ind mod de gyldne sandsten for ikke at falde ned.
Vi diskuterer, hvor mange knogler vi ville brække, hvis vi skvattede de tre-fire meter ned, indtil vi pludselig står på en lang fluteformet klippe, der rager op over landskabet.
Det er et helt surrealistisk syn. Knudrede, rødbrune klippeformationer gør sit til at overbevise os om, at vi befinder i et Dalí-maleri, og i horisonten blotter sneklædte La Sal Mountains sine hvide savtakker.
Under os pruster læssevis af besøgende sig op gennem smalle kløfter og bølgende klipper, mens de indimellem gør holdt for at få vejret og måbe, som om de ikke helt kan tro, at det her er virkeligt.
Balance på smalle klippebroer
Arches National Park i det østlige Utah er et stilstudie i, hvordan naturen tilsyneladende trodser tyngdekraften. Smalle klippebroer, der rækker ud med deres skrøbelige arme og gigantiske sten, der balancerer på umuligt vakkelvorne klipper.
Nationalparken er mest kendt for sine små 2.000 klippebuer, hvor de største er knap 100 meter på tværs, mens andre blot er en meter lange, og nogle af dem virker, som om de kunne knække ved et pust.
En forbipasserende fortæller os advarende, at parkfogeder bevæbnet med kikkerter holder øje med, at folk ikke kravler op på buerne, da det ikke blot er farligt, men også risikerer at få dem til at falde sammen.
Buerne er formet af vejr og vind over millioner af år, og en dag vil de igen styrte sammen og nye buer opstå af de bløde sandsten.
