Interrail stiller krav til omstillingsparatheden

Mens solen langsomt stiger op over de københavnske tage, stiger min veninde Maria Camilla Mathiasen og jeg på første tog – et velkendt IC3-tog, som skal sende os af sted på tre ugers interrail i Østeuropa. Først til Hamburg, hvorefter de tyske og til sidst de polske tog må overtage, inden vi ankommer til vores første stop, Krakow.

Forventningerne er frihed, spontanitet og mulighed for at opleve en masse lande i et ellers for os uudforsket Østeuropa. Og så er det selvfølgelig et plus, at den med et grønnere miljøstempel end en bil eller et fly passer ind i min RUC-vegetar-miljøbevidste selvforståelse.

Vi har ikke booket andet end vores første tog til og overnatning i Krakow eller for den sags skyld lagt os fast på næste destination. Planen er at rejse derhen, hvor vinden tager os.

Toget bugter sig igennem Danmark, Tyskland og til sidst Polen, og imellem mine lure er alt, hvad jeg ser ud ad vinduet, korn, korn og atter korn, og endelig efter 16 timer, fire skift og et næsten misset tog er vi i Krakow. Togturen har været fin, lidt stressende og lidt lang, men Polens næststørste by er smuk om natten, og alt er godt.

I Krakow drikker vi vodka og møder mennesker. Blandt andet de to danskere Emma Scott og Caroline Skands. De har valgt interrail for at opleve flest mulige lande for færrest mulige penge. Også den anderledes rejsestil tiltrækker dem.