Det var næsten helt grotesk, da jeg hørte mig selv sige: »Nu gad jeg snart godt være i Verona, jeg gider ikke køre i tog længere«.
Jeg var om bord på EuroCity 81, der langsomt sneg sig op fra østrigske Innsbruck mod Brennerpasset for derpå at svinge sig ned mod den grønne Po-slette, gennem lodrette bjerge med snedækkede toppe og langs den irgrønne Adige-flod, der følger toget hele vejen til Verona.
Jeg sad godt på det østrigske togsæde. God benplads, fin nakkestøtte, en bog i skødet. Ikke mange skridt fra restaurantvognen med de gode østrigske rødvine og de kolde Gösser Lager-øl og tjeneren med hvid skjorte og rød vest.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
