»Anna. Norge. 19.9. 1900«, står der på et af korsene. Anna er Svarta Björns rigtige navn. Anna Rebecka Hofstad. Hun kom fra Offersøy i Norge. Hun blev kun 22 år. Men berømt for sin skønhed, sit sorte hår og stærke blik gik hun over i historien som Svarta Björn og blev et symbol på de kvinder, der deltog i byggeriet af jernbanen.
Historierne om Svarta Björn er mange og modstridende. Hun er både helgen og skøge, og mens nogle fortæller, at det var et slagsmål med en anden kogekone, der gjorde det af med hende, kan det lige så godt have været tuberkulose eller en anden sygdom. Der er også dem, der har sagt, at de har mødt Svarta Björn efter Anna Rebecka Hofstads dødsdag, og at det slet ikke er den Anna, der ligger begravet her, men en helt anden Anna.
Det er svært ikke at blive højstemt i den store, snedækkede vildmark. Men så bryder et malmtog stilheden. Der går et stykke tid, før togets buldren har lagt sig. Malmtogene er lange; nogle har flere end 50 vogne. Hver vogn kan lastes med 80 ton malm, og der går 13 malmtog i døgnet.
Endestationen mod vest er Narvik. Her skibes malmen fra gruberne i Kiruna og Malmberget videre ud på Norskehavet. Mod øst er endestationen Luleå ved Den Botniske Bugt.
