Jah, jah, kom så, Rover! Fremad, Spring, kom nu! Hejsa, hejsa!«.
Trods de opmuntrende råb har frontløberne Rover og Spring og de 4 andre hunde i spandet ikke lyst til at trække slæden med Helle Stenild som passager og mig som styrmand op ad den sidste stejle bakke, inden vi er tilbage ved hundegården.
Derfor må jeg som styrmand bag slæden træde ned i sneen og skubbe på. Selv om det er minus 24 grader, sveder jeg voldsomt, fordi jeg har tre lag tøj på og en ansigtsmaske, så jeg ligner Hannibal Lecter (kannibalen og seriemorderen i filmene med Anthony Hopkins som Hannibal the Cannibal), men det skræmmer ikke hundene og får dem til at løbe.
Jeg lyder som en blæsebælg og må bede Helle Stenild, pensionist fra Aalborg, om at bytte plads med mig og overtage kommandoen. Helle Stenilds blide røst sætter slet ikke gang i hundespandet, og vi bytter igen efter et par minutter. Endelig lykkes det at få de 6 hunde til at bevæge sig, og vi kan fortsætte mod hundegården.
