I den kommende vinter er det ikke længere muligt at flyve med Lufthansa mellem Leipzig og Frankfurt. Til gengæld kan flyrejsende, der skal videre fra lufthavnen i Frankfurt bruge deres boardingkort som togbillet på skinnerne mellem de to byer.
Flyselskabet Lufthansa og togselskabet Deutsche Bahn har nemlig indgået en aftale om at udvide det eksisterende Express Rail-samarbejde fra 14 til 17 byer i Schweiz og Tyskland. Det skriver check-in.dk.





























