Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Lørdag og søndag i Aalborg

LØRDAG

Kl. 11: Klædeskabskaffe
Aalborg har tre gågader, Gravensgade, Bispensgade og Algade. Sidstnævnte smelter sammen med Nørregade, der tidligere var den døde ende, hvor man kun kom for at få is i hjemmebagte vaffelkræmmerhuse.

Nu er Nørregade vakt til live med alternative butikker som Møghe & Maude og Il Gusto. I baggårde gemmer sig steder som den kombinerede kaffebar og vintagebutik Det Gyldne Dådyr og Glaspusteriet Lene Højlund med glasdesign i topkvalitet.

I et hus på hjørnet af Nørregade og Søndergade har de to unge kvinder Rikke og Pernille åbnet en kombineret café og tøjbutik – Café Klædeskabet med tøj fra blandt andet Wood Wood. Stedet, der er en herlig rodebutik med vintagetøj, nips og loppefund, serverer rawfood-kager, koldskål, sandwiches og lette retter, der strutter af sundhed. Det helt rigtige sted at snuppe en formiddags-cortado eller måske en Refresh te med bl.a.korianderfrø og rosenblomst.

Café Klædeskabet, Søndergade 3.

LÆS ARTIKELFem fede designbutikker i KøbenhavnKl. 12: Kunst i gårdhaven De pilskæve og farverige huse i Hjelmerstald støtter sig op ad hinanden langs gadens toppede brosten. Patina er kodeordet her i en af byens ældste kvarterer, og byhusene er bestemt ikke billige. I bunden af gaden ligger Lange Kunsthåndværk i et kompleks fra 1700-tallet, hvor tre generationer af keramikere og glaspustere designer elegant brugskunst og pynt til både haven og hjemmet. Familien Lange inviterer desuden alle indenfor i gårdhaven, der ubestridt er Aalborgs hyggeligste og fuld af finurlig kunst.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her