Højere og højere snor den smalle landevej sig op i bjergene, mens Topilianos-kløften åbner sig dybere og dybere under bilisten. Her er ingen afskærmning, og hver gang en modkørende bil dukker op, banker hjertet faretruende. De sidste to kilometer foregår på grus, og strækningen er ikke blevet bredere, tværtimod, men vejen fører direkte frem til Kretas fortid – en fortid, som er druknet i masseturisme på store dele af øen og på mange andre græske ferieøer.
Landsby Milia er imidlertid så autentisk, som det nok lader sig gøre på det 21. århundredes Kreta. De sidste 150 meter må apostlenes heste, fødderne, sågar tages i brug, og når gæsten endelig når frem til de små stenhuse, føler hun sig nærmest hensat til middelalderen, og det er absolut ikke noget tilfælde, forklarer den 73-årige Iakovos Tsourounakis, som faktisk ejer landsbyen.
