Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
KRISTOFFER FLAKSTAD
Foto: KRISTOFFER FLAKSTAD

VELBEKOMME. England boomer med restauranter i særklasse.

Storbritannien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Insidertip: Her får du den bedste mad på ferien i England

Fra østers-festival over sublim indisk kogekunst til molekylær gastronomi. Eksperter udpeger fem udsøgte spisesteder i - England.

Storbritannien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

176 michelinstjerner.

Så mange fik Storbritannien og Irland tildelt, da mad-bibelens 2012-guide udkom i starten af maj.

De 176 stjerner er ny rekord for De Britiske Øer, og det vidner om, at den gastronomiske bølge, der har skyllet ind over de britiske øer de seneste år, ikke er nogen døgnflue.

Både England og Wales er velsignet af et fugtigt og mildt klima, der giver alt fra god vin til masser af sprøde grøntsager.

Briternes hang til lækkerier kommer derfor også til udtryk på de mange mad-festivaler og farmer’s markets, der sommeren over bugner af lokale delikatesser som øl, honning, ost og sæsonens frugter.

Mad og gastronomi fylder af samme grund en del i Politikens nye udgave af Turen Går Til England & Wales, som netop er kommet på gaden.

Vi har bedt bogens forfattere komme med fem bud på, hvor man kan få nogle udsøgte spise-oplevelser på rejsen til Storbritannien:

Østersfestival i juli

Intet sted i England er mere end 115 kilometer fra kysten, og udbuddet af frisk fisk og skaldyr er derefter. Særligt én by i landet er kendt for sine skaldyr, nemlig Whitstable i Kent, der er Englands østers-hovedstad.

Det var romerne, der for mere end 2000 år siden lærte englænderne at sætte pris på denne delikatesse. Under industrialiseringen blev østers-produktionen tvunget i knæ, men den har rejst sig igen på ryggen af gourmet-bølgen.

På Wheelers Oyster-bar har de serveret østers – og andre af havets frugter – i 150 år. Her kan man være heldig at få et halvt dusin af de friske muslinger til under 50 kroner. Allerbedst er det at besøge i Whitstable i juli under den årlige Whitstable Oyster Festival. I år løber festivalen af stablen 21.-27. juli.

Wheelers Oyster Bar, 8 High Street, Whitstable

Den fede and vralter videre

Englands gourmetlandskab har noget, som Danmark ikke har: tre-stjernede Michelinrestauranter. Særligt den ene af dem er blevet en institution, der på trods af kritik og skandaler (flere gæster blev syge efter at have spist her en aften i 2009) holder stand: The Fat Duck lidt uden for den kongelige by Windsor.

Grundlæggeren Heston Blumenthal er en af hovedmændene bag begrebet molekylær gastronomi. I tæt samarbejde med videnskabsfolk dykker han ned i råvarernes kemiske reaktioner og molekylære sammensætning og udfordrer både smagsløg og gastronomiske dogmer. Listen over de priser, Blumenthal og restauranten har modtaget er længere end stedets menu, der selvsagt ikke er for den budgetrejsende, men til gengæld en oplevelse for livet.

Man skal bestille bord i god tid og være opmærksom på, at restauranten kun har åbent tirsdag-lørdag – dog både til frokost og aften.

The Fat Duck, High Street, Bray, Berkshire

Michelin i havecentret

Petersham Nurseries er en lille, eksklusiv planteskole i London-forstaden Richmond. Havecenteret har naturligvis en café, men at dette frokost-sted skulle få tildelt en Michelin-stjerne i 2011 kom alligevel som en overraskelse for mange. Selvom omgivelserne er mondæne, er intet poleret her.

Planteskolen signalerer old money, og det hele må gerne fremstå rustikt og casual både udenfor og inde i det opvarmede drivhus, hvor cafeen ligger. Glem alt om hvide duge og sølvtøj. Ikke to borde er ens i denne frodige rodebutik af en café. De fantastiske retter med masser af grøntsager er generelt præget af det italienske køkken, men måske vil stedets helt nye chefkok Greg Malouf fremtrylle andre kulinariske blomster.

Kommer man først forbi ved te-tid, så har køkkenet også sørget for et uimodståeligt kagebord efter alle kunstens regler og med rustikke, britiske undertoner.

Petersham Nurseries, Church Lane, Richmond

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Engelske overraskelser i Nottingham

Det traditionelle britiske køkken er ofte blevet kaldt for fantasiløst og uden smag. Måske er der noget om snakken, men når det tilsættes et stænk af Asien og kommer i de rette kokkes hænder, så sker der underværker.

På World Service Restaurant er der retter som ristede kammuslinger med østers og blomkål, lam med broccoli-puré og ansjoser samt oksefilet med madeira-sauce på menuen. Det anerkendte spisested, der ligger tæt på slottet i Robin Hoods hjemby, har desuden en yderst tjekket cocktailbar, hvor mange begynder middagen.

World Service Restaurant, Newdigate House, Castlegate, Nottingham

Bollywood-stjernens succes

Det er indisk, det er nyt – og det er trendy. Asha’s Restaurant i Birmingham er simpelthen lysår foran de traditionelle indo-britiske curry-steder med sublim indisk kogekunst og en raffineret coktailbar, der hører til blandt byens mest velassorterede.

Det eksotiske madtempel ejes af den aldrende Bollywood-stjerne Asha Bhosle, der efter en glorværdig karriere som sangerinde nu har grundlagt et globalt restaurant-imperium. Spisestedet i Birminghams centrum er hendes første projekt i Storbritannien, og det er allerede blevet overøst med priser.

Asha’s Restaurant, Edmund House, 12-22 Newhall Street, Birmingham

FØLGTuren Går Til på Facebook

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden