På trods af krisen arbejder stadig flere ældre, der har rundet de 60 år. Tendensen har stået på i mere end ti år og er fortsat under krisen.
Det er en udvikling, som overrasker økonomer. »Det havde været naturligt, hvis antallet af efterlønnere var steget under krisen«, siger direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.






























