Nogle gange skal man bare springe ud i det og prøve noget nyt, når hverdagen bliver lidt for kedelig. Det mener Fanny Gruvstad, der i jagten på den rigtige uddannelse er flyttet fra Malmø til København.
Her startede hun for et år siden på den humanistiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, RUC. Om et halvt år skal hun i gang med at specialisere sig inden for to fag, og planen er, at hun vil læse performance design og måske psykologi.




























