De er kendt som såkaldte survivalists (overlevere) eller preppers (de, der er forberedt på alt). Der er flest af dem i USA, og de er forberedt på de helt store natur- og menneskeskabte katastrofer: tsunami, jordskælv, kemikalieudslip, krig eller epidemi.
Overleverne ved alt, hvad der er værd at vide om vandrensning, sikrede bygninger, gasmasker og forsyninger af mad og rent vand. De er parate til at overleve under alle mulige omstændigheder og vilkår. I prioriteret rækkefølge er her de seks vigtigste ting, der skal være i en overlevelsestaske: vand, konserves, sovepose, lighter, kniv og lommelygte.