Kort før årtusindeskiftet placerede Politiken et web-kamera som peger på Rådhuspladsen. Tanken var at give alle lejlighed til at følge nytårsfestlighederne på pladsen, uanset hvor i verden man befandt sig den aften.
Men kameraet bliver stående også efter årtusindeskiftet, fordi vi fortsat gerne vil give alle mulighed for at følge livet på Københavns store plads.
Det er nemlig basalt interessant at se, hvordan verden ser ud. At klikke sig Jorden rundt fra Champs-Elysees i Paris til Bourbon Street i New Orleans. Fra Krakow centrum til Afrikas vilde dyr. Fra Haifa strand til Fuji bjerget osv. osv.



























