Trods en godkendt medaljehøst ved OL i Paris er danske atleter under pres for at kunne følge med omverdenens hidsige investeringer i sport. Der er brug for at genstarte fortællingen om dansk eliteidræt.

Sportsredaktøren: Der er rod i fortællingen om en pengepresset dansk elitesport

Lyt til artiklen

Sikken triumf det var, da 20-årige Edi Hrnic sparkede sig gennem et ni timer langt olympisk taekwondostævne med alle de mentale dyk, opture, smerter og små skavanker, der hører med, før han til allersidst fik hængt bronzemedaljen om halsen. Sikken succes for den unge kæmper fra den københavnske Vestegn. Og sikken succes for dansk eliteidræt, der især kan glæde sig over, at den unge kæmper udvidede antallet af idrætter, som gennem tiden har høstet olympisk metal fra 20 til 21.

Men – for der er et men – Edi Hrnic er ikke den traditionelle danske medaljevinder ved et OL. Knægtens imponerende evner i 80-kiloklassen er ikke som de fleste olympiske atleter med dannebrog på tøjet vokset ud af et Team Danmark-støttet elitemiljø. Men ud af et forbund og en klub i Rødovre, der af egne begrænsede midler og på frivillighed har fostret et af taekwondoverdenens mest lysende talenter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her