I halvfemserne havde Tokyos borgmester ambitiøse planer om at skabe et futuristisk nyt Tokyo, et japansk Silicon Valley på en inddæmmet ø i Tokyobugten.
Inddæmningen var længe forinden sket omkring seks gamle fæstningsøer. De befæstede øer var anlagt allerede midt i 1800-tallet som forsvar mod truende vestlige kolonimagter. Op gennem 1900-tallet var de blevet opslugt af en stor fælles inddæmmet ø, Odaiba, der simpelthen betyder fort.
