Mens Paris druknede i regn, forsøgte IOC-præsidenten at holde liv i den olympiske bevægelses apolitiske og indholdsløse fredsmission. Prisen er høj, skriver sportsredaktøren i denne kommentar.
Festen kunne regnen ikke drukne, da den fredag aften ubønhørligt skyllede ned over Paris under den olympiske åbningsceremoni. Med 326.000 solgte billetter, 85 både lastet med atleter og en hær af verdens politiske og royale pinger under den overdækkede hovedtribune kunne det næppe være anderledes.
Spændingen, der gennem et lille årti havde hobet sig på forud for OL-historiens mest ambitiøse friluftseventyr langs floden Seinen, skulle forløses. Regn eller ej.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
