Festen kunne regnen ikke drukne, da den fredag aften ubønhørligt skyllede ned over Paris under den olympiske åbningsceremoni. Med 326.000 solgte billetter, 85 både lastet med atleter og en hær af verdens politiske og royale pinger under den overdækkede hovedtribune kunne det næppe være anderledes.
Spændingen, der gennem et lille årti havde hobet sig på forud for OL-historiens mest ambitiøse friluftseventyr langs floden Seinen, skulle forløses. Regn eller ej.

