Real Betis og Istanbul Basaksehir er på papiret FC Københavns sværeste modstandere i Conference League.

FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League

FCKs Kevin Diks fejrer sin scoring til 1-0 under Conference League kvalifikationskampen mellem FC København og Kilmarnock FC i København. Københavnerne vandt også returkampen og er derfor gået videre til gruppekampene. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Torsdag sikrede FC København sig adgang til Conference League, og fredag er klubbens seks modstandere fundet ved lodtrækning.

Klubben undgik blandt andre Chelsea fra øverste seedningslag og løber i stedet ind i spanske Real Betis og tyrkiske Istanbul Basaksehir.

Derudover venter Hearts fra Skotland, polske Jagiellonia Bialystok, østrigske Rapid Wien og Dinamo Minsk fra Belarus.

FCK var placeret i øverste seedningslag på baggrund af de koefficientpoint, klubben har samlet sammen i europæiske turneringer i de seneste fem sæsoner.

Faktisk er FCK på papiret næstbedst i Conference League, hvis man ser på koefficientpoint, og er groft sagt ’seedet’ til at nå finalen i Conference League.

Københavnerne er således kun overgået af engelske Chelsea i den tredjebedste europæiske turnering, hvis man måler de 36 deltagende hold i ligaspillet på koefficientpoint.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her