Pyroteknik blev brugt som kasteskyts. Interne slåskampe spredte sig på tribunerne. Og frivillige vagter blev slået ned efter slutfløjt.
Det chokerede justitsminister Peter Hummelgaard (S) at se de voldelige scener, da Brøndby IF tog imod FC København søndag 27. oktober. Derfor truer han nu med at »svinge den store hammer«, hvis ikke fodboldklubberne tager et endeligt opgør med de fans, der skaber problemerne.


























