Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Retten i Roskilde idømmer en 52-årig far betinget fængsel i sag om vold mod fodbolddommer efter en drengekamp.

Far undgår afsoning efter vold mod fodbolddommer

Lyt til artiklen

En 52-årig fodboldfar undgår at skulle i fængsel for vold mod fodbolddommer begået under en drengekamp i Hvalsø i efteråret.

Straffen i sagen er fastsat til 20 dages betinget fængsel, oplyser Retten i Roskilde. Straffen skal ikke afsones, hvis faren, som ikke tidligere er straffet, ikke begår ny kriminalitet i et år.

Anklagemyndigheden havde forlangt, at manden skulle straffes med 30 dages ubetinget fængsel for at have nikket dommeren en skalle.

Ved et retsmøde mandag i sidste uge bekræftede flere vidner, herunder dommeren selv, at han havde fået en skalle af faren efter kampen.

Den 52-årige selv sagde, at der var tale om et hændeligt uheld. Han stod med hænderne i lommen, da dommeren gik frem mod ham under en ophedet diskussion, og så bukkede han sig sammen som en form for undvigemanøvre og ramte dommerens hoved med sit eget hoved.

Opdateres

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her