Mads Roerslev har forladt landsholdslejren på grund af en skade. Han erstattes af Victor Nelsson.

Wolfsburg-back glider ud af dansk landsholdstrup med skade

Det danske landshold træner i Helsingør. Foto: Jens Dresling
Det danske landshold træner i Helsingør. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Kort inde i samlingen frem mod kampene i Nations League mod Portugal er landstræner Brian Riemer blevet tvunget til at foretage en udskiftning.

Højrebacken Mads Roerslev, der til daglig spiller for Wolfsburg, udgår med en skade og erstattes af Victor Nelsson fra AS Roma.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) i et opslag på det sociale medie X.

25-årige Roerslev fik sin debut på A-landsholdet i en kamp mod Serbien i efteråret. Han har tidligere haft Riemer som assistenttræner i Brentford og kender derfor landstræneren bedre end de fleste.

Ud over Roerslev må Riemer undvære Benficas højreback Alexander Bah, der er langtidsskadet.

Danmark møder torsdag Portugal i den første af to Nations League-kvartfinaler, mens returopgøret spilles på søndag i Lissabon.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her