Rebecca Munk Mortensen og Johanne Svendsen kunne ikke at drille USA’s top-100-spillere i Billie Jean King Cup.

Danmarks tenniskvinder taber klart til USA

Danske Rebecca Munk Mortensen i kampen mod Slovakiets Viktoria Hruncakova. Foto: Radovan Stoklasa/Ritzau Scanpix
Danske Rebecca Munk Mortensen i kampen mod Slovakiets Viktoria Hruncakova. Foto: Radovan Stoklasa/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Danmarks kvindelige tennislandshold måtte også se sig slået af USA i Billie Jean King Cup.

Fredag tabte holdet til Slovakiet med 0-3, og lørdag sikrede USA den samlede sejr over Danmark ved at vinde de to singler.

Dermed slutter Danmark sidst i gruppen, mens Slovakiet og USA søndag spiller om en plads blandt de otte bedste nationer, der spiller Finals sidst på året.

USA er en tennisstormagt hos kvinderne med tre spillere i top-5 og 10 spillere i top-50, men ingen af dem var med i dysten mod Danmark. Danskerne fik dog stadig modstandere fra top-100.

I lørdagens første kamp tabte Rebecca Munk Mortensen med cifrene 1-6, 4-6 til Hailey Baptiste, der er nummer 86 i verden.

Mortensen, der ligger nummer 773, kom bagud med 0-5 i første sæt, men afværgede et såkaldt ’æg’.

I andet sæt var danskeren bedre med og havde faktisk fem chancer for at bryde til føring på 3-1, men i stedet brød amerikaneren til 3-2 i det efterfølgende parti, og det kunne danskeren ikke svare tilbage på.

I den anden single kunne Johanne Svendsen heller ikke stille noget op mod Bernarda Pera, der er nummer 76 i verden.

Svendsen, der rangerer som verdens nummer 698, tabte med cifrene 3-6, 1-6.

Svendsen gjorde en god figur i første sæt, hvor hun kun blev brudt en enkelt gang. I andet sæt var forskellen på de to spillere mere udtalt, men det lykkedes for danskeren at komme på tavlen

Med de to danske nederlag i single, får den afsluttende double kun kosmetisk betydning.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her