Mikael Gath stopper som landstræner for Danmarks herrelandshold i ishockey efter sæsonen.
Det oplyser Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.
Den svenske træner har fået tilbudt et trænerjob i en større udenlandsk liga.
Danmarks Ishockey Union takker Mikael Gath for hans indsats i spidsen for landsholdet gennem tre år.
»Mikael har haft en stor betydning for landsholdet i en periode, hvor vi har taget vigtige sportslige skridt«, siger Morten Green, elitechef for ishockeyunionen.
»VM-semifinalen i 2025 og deltagelsen ved OL i 2026 er resultater, som vi er meget stolte af«.
»Samtidig er det også et udtryk for det høje niveau, dansk ishockey befinder sig på, at vores landstræner nu får en spændende mulighed i en af de store udenlandske ligaer. Vi er glade for den indsats, Mikael har leveret, og vi ønsker ham alt det bedste i hans næste kapitel«, tilføjer Morten Green.
Danmarks Ishockey Union vil i den kommende periode arbejde videre med at ansætte en ny landstræner for herrelandsholdet, lyder det.
ritzau




























