Frank Sinatra sagde farvel til koncertlivet i 1971, men vendte alligevel tilbage to år senere. I 1977 var det Elton John, som stoppede med at turnere, indtil han ombestemte sig og gjorde comeback to år senere. Der er masser af eksempler i showbusiness på stjerner, der har trukket sig tilbage for så senere at ombestemme sig. Men ingen kommer alligevel blot i nærheden af den britiske sværvægtsbokser Tyson Fury på den front.
Tyson Fury har fem gange siden 2013 annonceret sit farvel til boksesporten, men hver gang er briten kommet tilbage, så efter at have været væk fra ringen siden januar 2025 får den tidligere verdensmester lørdag aften atter comeback, når han på Tottenham Hotspur Stadion møder russeren Arslanbek Makhmudov.




























