Roberto Mancini skal igen være landstræner for Italiens fodboldlandshold.
Det siger præsidenten for Det Italienske Fodboldforbund (FIGC), Giovanni Malago, ifølge AFP på et pressemøde.
Mancini var landstræner for Italien, da italienerne vandt EM-slutrunden i 2021.
Han var landstræner fra 2018 til 2023, og Mancini erstatter Gennaro Gattuso, som stoppede i april, efter at Italien for tredje gang i træk missede kvalifikationen til en VM-slutrunde.
Desuden bliver Claudio Ranieri ny teknisk direktør i forbundet i stedet for Paolo Maldini.
Den nye duo, som skal genrejse det italienske landshold, præsenteres på et pressemøde onsdag, siger Malago.
ritzau
fortsæt med at læse